Hvem er vi?
Støtteforeningen for Sinding-Ørre Midtpunkt er en frivillig forening, der er oprettet, for at bakke op om Sinding-Ørre Midtpunkt, der er vores velfungerende og attraktive kommunale institution med skole og pasningstilbud. Vi tror på, at det er vigtigt for vores lokalområde at støtte op om Midtpunktet, og derfor har foreningen eksisteret siden 2012.
Midtpunktet er centrum for et aktivt og levende lokalområde, og et naturligt samlingssted for lokalbefolkningen. Midtpunktet stiller rigtig gode faciliteter til rådighed for foreningslivet, og er lokalområdets samlede kulturcentrum. Her har alle beboer mulighed for at deltage i aktiviteter og låne lokaler og udstyr uden omkostninger.
Hos Støtteforeningen for Sinding-Ørre Midtpunkt arbejder vi for at udbrede kendskabet til Midtpunktet, og gøre det til et naturligt aktivitets- og samlingssted for lokalbefolkningen. Vi planlægger og gennemfører aktiviteter og arrangementer af mange forskellige karakterer. Derudover arbejder vi med fundraising til arrangementer, så vi sikrer et aktivt og levende lokalsamfund. Hvert år står støtteforeningen for følgende aktiviteter:
- Den årlige jernindsamling
- Arbejdsdagen i Hvepsebyen i samarbejde med borgerforeningen
- Børneaktiviteter til byfesten
- Arrangerer madlavning til lejrtur
- Indsamling til bus og lejrtur
- Lege-hyggearrangementer til Åbenskole
- Formiddagskaffe for nye forældre i Hvepsereden/dagplejen
- Indkøb af diverse udstyr fx cykelhjelme og legeredskaber
- Og meget mere
Støtteforeningen er drevet af frivilligt arbejde, og er kendetegnet af stort engagement. Foreningen arbejder positivt på at udbrede kendskabet til Midtpunktet, der er en utraditionel kommunal institution, der er så vigtig for et aktivt lokalområde.
Støtteforeningen mødes en gang om måneden, hvor vi drøfter aktuelle emner, planlægger arrangementer og uddelegere opgaver. Hvis du er interesseret i at høre mere om støtteforeningen, ønsker at være medlem eller frivillig, er du altid velkommen til at kontakte Formand Line Moritzen på tlf 30 11 71 33, eller sende en mail til stotteforeningen@live.dk
Du kan altid melde dig ind ved at betale 50 kr. pr. person, eller 100 kr. for hele husstanden pr. skole til:
Kontonr. 7614 2020411 eller
Mobilepay 4026 0644 og skriv ‘Støt’ samt den mailadresse.
Du kan altid følge med i Støtteforeningens aktiviteter på vores Facebookside eller læse mere på vores hjemmesiden.
Støtteforeningens kalender